På billedet ovenfor – Daniel i godt selskab med hans navnebror og studiekammerat Daniel Kvistgaard i sofaen fra Friends, billedet er taget i Warner Bros Studiet i LA.

Det er lykkedes Pokernyhederne at få sat navn og hoved på Pokernicket “skeiedk”. Daniel Bækgaard Skeie er navnet, Daniel er 26 år og stammer fra Jebjerg ved Viborg og bor i Aalborg.

Daniel har taget en Kandidat i International Marketing på Ålborg Universitet og studerede sit 9. semester på San Diego State University, faktisk et halvt år helt uden online poker. Daniel er jobsøgende for tiden.

Daniel har spillet poker on/off i ca. 10 år. Daniel har under studiet mest brugt det som et supplement til SU. I starten var det live med vennerne, indtil han kunne spille online.

“skeiedk” har de seneste år præsteret at lave flere resultater i SCOOP/WCOOP-events. Udover det seneste resultat i dette års SCOOP, så var højdepunktet en sejr i en WCOOP Side Event PLO Hi/Lo lige under 10.000$, dette er Daniels største Cash til dato. Herudover har Daniel en ærgerlig 10. Plads i Sunday million til 8.000$. På dette års rangliste er Daniel placeret som nr. 19.

Daniel har altid fokuseret på turneringer, og han er ret sikker på, at han er stort nede i Cash Games. Daniel spiller dog CG en gang imellem for at blive bedre som pokerspiller. Daniel var meget tight i starten og er nok stadig en nit i andres øjne. Daniel føler dog, at han er blevet meget mere aggressiv over de sidste par år. Daniels Main Game er Omaha varianterne, men han er begyndt at arbejde på sit NLHE, da det trods alt er der, de store Tours/penge er.
På spørgsmålet om hvilken oplevelse der har været Daniels største, svarede Daniel: “Min største oplevelse, har jeg forhåbentlig til gode. Jeg satser på at komme ud og spille nogle live events i løbet af de næste par år”. Og så har Daniel en lille drøm – “at kunne komme til at leve af pokeren”